Familierådgivning
Har I fået nye udfordringer i jeres forhold efter, at I har fået barn? Er I uenige om opdragelsen af jeres barn eller sammenbragte barn? Har jeres barn fået en alder med nye udfordringer, eller har jeres beslutning om at bo hver for sig givet familien nye udfordringer?
Når én i familien har det svært eller mistrives, påvirker det resten af familien. Måske har dit barn specielle udfordringer med indad- eller udareagerende adfærd eller angst?
I familieterapi undersøger vi sammen, hvad der skaber problemer i familien – for ad den vej at finde forståelse for de forskellige behov, som alle i familien har.
I familieterapi er opgaven, at lade alle stemmer komme til orde og give lejlighed til at lytte til alle. I mødes med de familiemedlemmer, der er relevante at invitere – også eventuelt personer fra det øvrige netværk.
I mine 15 års erfaring med dagligt arbejde som familieterapeut, har familier søgt hjælp i forhold til:
skilsmisse
sammenbragt familie
barnets mistrivsel i institution eller skole
familiemedlem har eller får en alvorlig diagnose
sygdom eller dødsfald i familien
misbrug i familien